Kontrabas - fra 3. kl.

Vil du gerne spille på et instrument? Så prøv kontrabassen! ”Tre små kineser sad på højbro plads, sad og spillede på kontrabas…” Du kender måske sangen, men kender du instrumentet?

Tilbud til børn fra 3. klasse og opefter



Kontrabassen er strygerfamiliens overhoved og den største af sin slags. Kontrabassen bærer musikken og den er spiller en vigtig rolle i næsten alle musikgenrer.

Kontrabassen er klassisk og rytmisk og fyldt med folkemusik som giver lyst til at danse. Som på de øvrige strygeinstrumenter spiller du på kontrabassen med en bue som er den, der på strengene danner de smukke klangfulde lyde.


Kontrabassen kan spilles både solo og i orkester som med violinen og den er et kendt instrument i jazzverden.


Når du starter til kontrabas lærer du hurtigt noder og rytmer at kende, så du kan spille små melodier. Med kontrabassen har du efter aftale med din underviser mulighed for at deltage i Musikskolens Big Band, hvor du spiller musik sammen med andre musikskoleelever.

For forældre


Skal dit barn lære at spille på et instrument? Når man lærer at spille og bliver dygtig til et instrument får man som barn gode oplevelser med musikken, koncentrationsevnen styrkes, barnet lærer at øve sig og være disciplineret og får stor selvtillid når musikken flyder fra instrumentet.

Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.

Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 20-35 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding. Undervisningen ligger typisk i forlængelse af skoletiden og det er muligt at modtage undervisning på forskellige lokationer i kommunen.

Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.

Det er muligt at leje en kontrabas på Musikskolen.

Luk alle
Åben alle

Vi tilbyder soloundervisning på:

  • Carl Nielsen Skolen
  • Musikskolen i Ringe, Kulturzonen
  • Enghaveskolen
  • Byskolen Faaborg
  • Broskolen

 

Rune Reffstrup

 

Tilmeld dig soloundervisning på kontrabas her. 

Husk at, hvis der er 2-3 elever, der gerne vil gå til instrumental holdundervisning, kan der evt. oprettes et hold. Kontakt Musikskolen på tlf. 72 53 83 60 for nærmere aftale. 

Kontrabas:

Kontrabassen tilhører strygerfamilien og er et udpræget orkesterinstrument. Som bassist spiller man en meget vigtig og styrende rolle i et orkester. Kontrabassen har mange facetter og kan bruges inden for alle genrer musik: klassisk, jazz, rock, folkemusik, salsa eller anden rytmisk musik. Man kan spille kontrabas både med fingrene og med en bue.

Krop og instrument:

Selvom kontrabassen er et forholdsvis stort instrument, kræves der ikke nogen specielt stærk fysik. Kontrabassen findes i flere størrelser, så man kan starte med at gå til bas fra 5-6-årsalderen. Vi vil i starten af undervisningen arbejde meget med vejledning i forhold til teknik, fingersætning, kropsholdning og rigtig indstilling af instrumentet, således det passer til din højde og drøjde.

Teori:

Vi arbejder i begyndelsen med gehørspil, klang og små melodier. Senere med indlæring af noder, rytmer, skalaer, akkorder og andre musikalske begreber. Som bassist er det vigtigt at være god til at tælle, da kontrabassen er et udpræget bas/rytmeinstrument. Men du vil også komme til at lære at spille melodier på instrumentet, samt at improvisere.

Sammenspil:

Sammenspil er uhyre vigtigt, da vi har at gøre med et orkesterinstrument.
Det tilstræbes at få dig med så hurtigt som muligt i et orkester, ensemble eller band. Derudover vil der blive mulighed for sammenspil med læreren eller andre baselever. Ved sammenspil lærer man at lytte til andre og at følge en rytme. Det er sjovt at spille sammen og høre hvordan ens instrument klinger sammen med andre og får musikken til at gå op i en højere enhed.

Om at øve:

Det er vigtigt at du øver dig fra gang til gang, for at der skal ske en progression. Og det er lærerens opgave at tilrettelægge undervisningen således, at du bliver udfordret og motiveret til at øve dig, ud fra dine forudsætninger, og får vejledning i at øve dig derhjemme, enten i form af lærerens anvisninger eller et af lærerens udarbejdet øve skema.

Andet:

Jeg vil være behjælpelig med at finde det rette instrument i den rigtige størrelse, i forhold til din alder og højde. Jeg vil til enhver tid lytte meget til dine ønsker i forhold til hvilken genre musik du ønsker at spille, om det skal være rytmisk, klassisk eller folkemusik.

Administration

Centrumpladsen 6 B
5750 Ringe

Telefon 72 53 83 60

Send en mail

 

Telefontider

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag  

9.00-12.00

Onsdag lukket