Klaver - fra 6 år

Klaveret er et fantastisk instrument med en helt vidunderlig lyd. Kalder de hvide og sorte tangenter på dig? Så prøv at gå til klaver!

Tilbud til børn fra 6 år og opefter

Klaveret bruges i mange sammenhænge, og du kan spille alle slags musik på det. Spil alene – eller sammen med andre.

Hos os lærer du noder og rytmer helt fra starten, du arbejder med at få en god teknik, og på den måde bliver du hurtigt god til at spille. Du kan specialisere dig i klassisk eller rytmisk musik, eller du kan spille det hele.


Du kan starte til klaver når du er omkring 6 år, men du skal have et klaver til at øve dig på derhjemme.

For forældre


Skal dit barn lære at spille på et instrument?

Vi gør os umage for at give alle børn gode oplevelser, og det får de når de går til instrumentalundervisning. Ud over det musikalske udbytte, er der effekt på koncentrationsevne, arbejdshukommelse, matematiske og sproglige evner, empati og social interaktion.

Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.

Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 20-35 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding. Undervisningen ligger typisk i forlængelse af skoletiden og det er muligt at modtage undervisning på forskellige lokationer i kommunen.
Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.

Det er desværre ikke muligt at leje et klaver på Musikskolen, men vi vejleder gerne hvis du overvejer at købe/leje et.

 

Luk alle
Åben alle

Sted

Vi tilbyder soloundervisning på:

  • Byskolen Faaborg
  • Brobyskolerne afd. Pontoppidan
  • Brobyskolerne afd. Allested/Vejle
  • Nr. Lyndelse Friskole
  • Sdr. Nærå Friskole
  • Espe Skole
  • Musikskolen i Ringe, Kulturzonen
  • Ryslinge Friskole
  • Broskolen and. Bøgehøj
  • Carl Nielsen Skolen
  • Gislev Friskole

Underviser

Adam Møller Bjerrum

Jørgen Groth-Andersen

Lisbeth Bjerre

Søren Krog

Agata Mertl-Blausz

Charlotte Mejlbjerg

Jesper Eg Pedersen

Anette Lynghøj Hansen

Tilmelding Start

Tilmeld dig soloundervisning i klaver her. 

Læreplan for klaver

Klaver:


I undervisning på klaver tilstræbes det at give den enkelte elev færdigheder og glæde ved at udtrykke sig gennem musik på sit instrument. Elevens muligheder for at deltage i musikalske udfoldelser på alle niveauer fremmes, således at klaverspillet bliver en del af elevens identitet. Klaveret spænder genremæssigt utroligt bredt og kan indgå i sammenspil med andre eller som solo, hvor man selv spiller som et helt orkester. Der kan spilles efter noder eller becifringer med mulighed for inddragelse af improvisation.

 

Krop og instrument:


For at få klang, teknik og musikalsk udtryk til at gå op i en højere enhed arbejdes der med kropslig bevidsthed, naturlig og afspændt siddestilling med korrekt indstillet klaverbænk samt styrkelse af fingerfærdighed. Dermed åbnes der op for en optimal teknisk udvikling med god håndposition, korte negle og bevægelsesfrihed i forhold til klaveret.

 

Teori:


Nodelæsning og teori inddrages i undervisningen og er en forudsætning for videre udvikling af godt klaverspil. Der arbejdes med musikteori, hørelære, becifring/improvisation og musikhistorisk kendskab til den musik, der spilles.

 

Sammenspil:


Klaveret er et alsidigt instrument, der kan indgå i mange sammenhænge med andre instrumenter, bands, orkestre eller flerhændigt. Der arrangeres lejlighedsvis sammenspil med andre instrumenter.

 

Instrumental holdundervisning:


Der er mulighed for at begynde med klaverundervisning i små hold i stedet for soloundervisning. Her mødes man flere pianister sammen. Dette kræver naturligvis, at der er andre, der også har tilmeldt dette tilbud. I undervisningen bliver der gennem en bredt funderet musikalsk indskoling lagt et godt fundament, inden man fortsætter til eventuel soloundervisning.

 

Om at øve:


Det er en forudsætning, at der er adgang til et velstemt instrument med vægtede tangenter. Regelmæssig øvning er en forudsætning for videre musikalsk udvikling og spilleglæde. I undervisningen arbejdes der med, hvordan man bedst øver/forbereder sig hjemme.

 

Koncerter og arrangementer:


Det skal være en god oplevelse at optræde. Der arbejdes med mental forberedelse og ”det at være på”. Alle klaverelever bliver tilbudt at optræde i løbet af en sæson.

 

 

Spørgsmål? Kontakt os

Administration

Centrumpladsen 6 B
5750 Ringe

Telefon 72 53 83 60

Send en mail

 

Telefontider

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag  

9.00-12.00

Onsdag lukket