
Klarinet - fra 2. kl.
Vil du gerne spille på et instrument? Så prøv klarinetten Klarinetten er et alsidigt og elsket træblæserinstrument som er rigtig godt til dig der ikke har spillet på et instrument før.
Tilbud til børn fra 2. klasse og opefter
Klarinetten har mange toner og det giver dig mulighed for at spille i mange forskellige sammenhænge både solo, klaverakkompagneret, i orkestre, bands og meget mere inden for alle musikgenrer.
Når du starter til klarinet lærer du hurtigt noder og rytmer at kende, så du kan spille små melodier. Med klarinetten har du efter aftale med din underviser mulighed for at deltage i Musikskolens Big Band, hvor du spiller musik sammen med andre musikskoleelever.
For forældre
Skal dit barn lære at spille på et instrument? Når man lærer at spille og bliver dygtig til et instrument får man som barn gode oplevelser med musikken, koncentrationsevnen styrkes, barnet lærer at øve sig og være disciplineret og får stor selvtillid når musikken flyder fra instrumentet.
Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.
Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 20-35 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding. Undervisningen ligger typisk i forlængelse af skoletiden og det er muligt at modtage undervisning på forskellige lokationer i kommunen.
Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.
Det er muligt at leje en klarinet på Musikskolen.
Lyder klarinet som noget for dit barn?

