Harpe - fra 2. kl.

Vil du spille på et instrument der skaber magi i luften? Så prøv harpen! Repertoiret omfatter den keltiske musik, danske sange og melodier, musik fra middelalderen og renæssancen samt klassiske stykker. Mange andre genrer kan indgå.

Tilbud til børn i 2. klasse og opefter


Harpen er et større strengeinstrument som kan bruges i mange sammenhænge og du kan spille alle typer af musik enten alene eller sammen med andre.


Når du starter til harpe lærer du hurtigt noder og rytmer at kende, så du kan spille små melodier. Med harpen har du efter aftale med din underviser mulighed for at deltage i samspilshold.

 

For forældre


Skal dit barn lære at spille på et instrument? Når man lærer at spille og bliver dygtig til et instrument får man som barn gode oplevelser med musikken, koncentrationsevnen styrkes, barnet lærer at øve sig og være disciplineret og får stor selvtillid når musikken flyder fra instrumentet.

Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.

Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 20-35 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding. Undervisningen ligger typisk i forlængelse af skoletiden og det er muligt at modtage undervisning på forskellige lokationer i kommunen.
Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.

Det er en stor fordel, hvis du har spillet andre instrumenter før, f.eks. klaver, blokfløjte eller guitar. Harper udlejes af Musikskolen.

 

Luk alle
Åben alle

STED


Vi tilbyder soloundervisning på:

Musikskolen i Ringe, Kulturzonen

UNDERVISER

Anne Marie Høst Mortensen

TILMELDING Start

Tilmeld dig soloundervisning i harpe her. 

Husk at, hvis der er 2-3 elever, der gerne vil instrumental holdundervisning, kan der evt. oprettes et hold. 
Kontakt Musikskolen på tlf. 72 53 83 60 for nærmere aftale. 

Læreplan for harpe

Harpe:

Undervisning i keltisk harpe er primært for elever fra 3. klasse og opefter. Det er en stor fordel, at du har spillet et andet instrument før og du må gerne have lidt nodekendskab.
Du lærer hurtigt i forløbet at spille små melodier i højre og venstre hånd, og efterhånden lærer du at spille en melodi i højre hånd og en basstemme i venstre.
Undervisningens målsætning er at bibringe dig instrumentale færdigheder på harpen og at medvirke til din musikalske udvikling.

Krop og instrument:

Fra starten arbejdes der med kropsholdning, siddestilling, hånd- og fingerstilling, og du lærer den rigtige anslagsteknik og fingersætning. Du spiller med både højre og venstre hånd

Teori:

Undervisningen foregår efter det gamle mesterlære-princip, hvor din lærer viser, spiller, forklarer og anskueliggør, og du lærer gennem imitation. Der arbejdes med gehør, og der undervises efter noder.
Repertoiret omfatter den keltiske musik, danske sange og melodier, musik fra middelalderen og renæssancen, samt klassiske stykker. Mange andre genrer kan indgå.

Sammenspil:

Når du har nået et vist grundniveau (efter din lærers skøn) tilbydes du sammenspil enten med andre harpeelever eller i blandede sammenspilsgrupper.

Om at øve:

For at få mest muligt ud af undervisningen er det nødvendigt, at du øver dig hjemme. Helst hver dag. Din lærer vil vejlede dig i, hvordan du bedst øver derhjemme i forhold til din alder og niveau.

Andet:

Det er muligt at leje en harpe i de første år. Og i forbindelse med køb vil din lærer være behjælpelig med at finde det rigtige instrument til dig.

Spørgsmål? Kontakt os

Administration

Centrumpladsen 6 B
5750 Ringe

Telefon 72 53 83 60

Send en mail

 

Telefontider

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag  

9.00-12.00

Onsdag lukket