Harpe - fra 2. kl.

Vil du spille på et instrument der skaber magi i luften? Så prøv harpen! Repertoiret omfatter den keltiske musik, danske sange og melodier, musik fra middelalderen og renæssancen samt klassiske stykker. Mange andre genrer kan indgå.

Tilbud til børn i 2. klasse og opefter

Harpen er et større strengeinstrument som kan bruges i mange sammenhænge og du kan spille alle typer af musik enten alene eller sammen med andre.


Når du starter til harpe lærer du hurtigt noder og rytmer at kende, så du kan spille små melodier. Med harpen har du efter aftale med din underviser mulighed for at deltage i samspilshold.

For forældre

Skal dit barn lære at spille på et instrument? Når man lærer at spille og bliver dygtig til et instrument får man som barn gode oplevelser med musikken, koncentrationsevnen styrkes, barnet lærer at øve sig og være disciplineret og får stor selvtillid når musikken flyder fra instrumentet.

Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.

Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 20-35 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding. Undervisningen ligger typisk i forlængelse af skoletiden og det er muligt at modtage undervisning på forskellige lokationer i kommunen.
Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.

Det er en stor fordel, hvis du har spillet andre instrumenter før, f.eks. klaver, blokfløjte eller guitar. Harper udlejes af Musikskolen.