
Cello - fra 4 år
Den dybe strygerklang, klinger smukt alene, i orkester og i bands. Du kan begynde som 4 årig - eller som voksen.
Tilbud til børn fra 4 år og opefter
Vil du gerne spille på et instrument? Så prøv celloen!
Celloen er violinens største storesøster og med celloen spiller du som på violinen med en bue som er den, der på strengene danner de smukke klangfulde lyde. Celloen har en dyb varm klang.
Celloen er også et godt begynder instrument som du kan spille både solo og i orkester som med violinen.
Når du starter til cello lærer du hurtigt noder og rytmer at kende, så du kan spille små melodier. Med celloen har du efter aftale med din underviser mulighed for at deltage samspilshold eller du kan deltage i strygeorkestre, hvor du spiller musik sammen med andre musikskoleelever.
Celloen fås i små størrelser så du har mulighed for at starte til cello allerede som 4 årig til forældre/barn musik med cello.
For forældre
Skal dit barn lære at spille på et instrument? Når man lærer at spille og bliver dygtig til et instrument får man som barn gode oplevelser med musikken, koncentrationsevnen styrkes, barnet lærer at øve sig og være disciplineret og får stor selvtillid når musikken flyder fra instrumentet.
Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.
Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 25 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding.
Til undervisning af mindre børn i alderen 4-10 år er forældres ledsagelse af barnet som regel påkrævet. Undervisningen sker på holdet forældre/barn musik med cello.
Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.
Det er muligt at leje en cello på Musikskolen.

