Basun - fra 2. kl

Her kan du lære at spille på basun eller trombone, som den også kaldes. Med basunen kan du spille solo eller være en del af et orkester.

Tilbud til børn fra 2. klasse og opefter

Basunen er et dybt klingende messinginstrument, som tilhører blæserinstrument familien. Basunen findes i flere forskellige udgaver, og man ser den ofte i de store orkestre, hvor den sammen med andre musikinstrumenter skaber smukke symfonier af lyd. Måske har du set den i fjernsynet?

Når du starter til basun, lærer du hurtigt noder og rytmer at kende, så du kan spille små melodier, og med basunen har du efter aftale med din underviser mulighed for at deltage i Musikskolens Big Band, hvor du spiller musik sammen med andre musikskoleelever.

 

For forældre


Skal dit barn lære at spille på et instrument? Når man lærer at spille og bliver dygtig til et instrument, får man som barn gode oplevelser med musikken, koncentrationsevnen styrkes, barnet lærer at øve sig og være disciplineret. Samtidig får mange stor selvtillid når musikken flyder fra instrumentet.

Til soloundervisning i et instrument modtager barnet eneundervisning af en af musikskolens dygtige undervisere.

Undervisning foregår en gang om ugen gennem hele sæsonen (10 måneder) og varer typisk 20-35 minutter alt efter hvad I vælger ved tilmelding. Undervisningen ligger typisk i forlængelse af skoletiden og det er muligt at modtage undervisning på forskellige lokationer i kommunen.
Prisen for undervisning i soloinstrumenter varierer i forhold til længden af undervisning.

Det er muligt at leje en basun/trombone på Musikskolen.

Luk alle
Åben alle

Sted

Du kan få undervisning i basun på/i:

  • Byskolen Faaborg 
  • Ringe.

Underviser

Kim Thorsen

Thomas Buchreitz

Tilmelding Start

Du kan tilmelde dig undervisning i basun her. 

Læreplan for basun/trombone

Trombone (trækbasun)

Trombonen eller Trækbasunen som vi kalder den på dansk hører til blandt de ”dybe” messingblæsere. Til forskel fra alle de andre messing-instrumenter har Trombonen ikke ventiler men et langt træk som man bruger til at spille forskellige toner.
Trombonen har en dejlig blød og rund klang og kan derfor bruges i alle musikalske sammenhænge. I klassisk musik bruges den i symfoniorkestre, harmoniorkestre samt mindre ensembler. I den rytmiske musik bruges Trombonen i alt lige fra pop, rock, big bands samt folkemusik.
Normalt er det muligt at starte Trombone-undervisning fra man er 8-9 år gammel.

Soloundervisning

Fra start arbejder vi med at få en god tone ud af instrumentet og ret hurtigt er man i stand til at spille små enkle melodier. Man lærer at spille efter noder, men det er også vigtigt at lære at spille efter gehør og lære udenad. Vi arbejder også med læbe og mundstilling (embouchure) samt puste-/vejrtrækningsteknik for at få tonerne til at lyde godt.

Sammenspil

Selvom Trombonen er et rigtig dejligt soloinstrument, så er det allersjovest at spille sammen med andre. Derfor tilstræbes og opfordres der til at eleven hurtigst muligt kommer til at deltage i sammenspil på Musikskolen – enten i noget Blæsersammenspil – Big Band eller Band. At spille musik, handler om at skabe relationer og opbygge et fællesskab – og få gode oplevelser med musikken.

Øvning

På musikskolen lærer du hvordan man spiller på sit instrument, men det er derhjemme du bør øve, så du bliver endnu bedre til at spille. Det er en rigtig god ide at spille lidt hver dag – gerne for mor og far så de kan hjælpe dig om nødvendigt.

At optræde

Når man spiller musik – skal man også spille for andre. Sammen med din lærer vil du få tilbud om at spille til div. koncerter i Musikskolen allerede i dit første år på Musikskolen.

Andet

Det er vigtigt at have et godt instrument at spille på – dette kan lejes på Musikskolen. Hvis du ønsker at købe dit eget instrument står din lærer naturligvis gerne til hjælp. Du lærer også hvordan du plejer, rengør og passer dit instrument.

 

Spørgsmål? Kontakt os

Administration

Centrumpladsen 6 B
5750 Ringe

Telefon 72 53 83 60

Send en mail

 

Telefontider

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag  

9.00-12.00

Onsdag lukket