Musicalen DU ER

Musikteate

Musikteater for unge i Faaborg Midtfyn Kommune.

Spektaklet og Musikskolen er nu gået sammen om et nyt musikalsk projekt.

Som ungt menneske kan du nu gå til MUSIKTEATER en gang om ugen.

Vi samler en lille gruppe unge som kan lide at synge, spille musik, lave teater og i det hele taget at performe.

Med udgangspunkt i nogle kendte musiknumre vil vi sammen skabe en musikteaterforestilling.

Forestillingen kalder vi DU ER.dk, og den beskæftiger sig med det eviggyldige spørgsmål om kærlighed.

Med Tinder, dating.dk, Singel.dk, Happen, Scor.dk og alle de andre muligheder der er for at opsøge og finde kærligheden, vil vi gennem musik, sang og skuespil lave en skøn forestilling, hvor vi på godt og ondt kigger ind i den jungle af muligheder for ægte kærlighed.

Vi vil gerne have musikteatereleverne med til at skabe forestillingen i den ramme af musik og det tema vi har valgt i år. Ambitionen er at alle er med til at performe, så man skal bare melde sig til, hvis man har lyst til et sjov og kreativt fællesskab.

Vi skal selvfølgelig spille forestillingen for et publikum. Det sker d. 16., 17. og 18. november I kulturhuset i Ringe.

Der er åben Audition-workshop mandag d. 19. august. Kl. 18-20 på Centrumpladsen 6 i Ringe.

Prøveaftener er ligeledes mandage fra klokken 18-21 i Ringe i Kulturzonen.

Tilmelding sker til Musikskolen https://musikskolen.fmk.dk/tilmelding/

Spørgsmål kontakt Lise Ørtved 72 53 83 96 eller likoe@fmk.dk 

 Pris: For elever der også får undervisning i musikskolen eller i Spektaklet er det gratis. 

For nye elever 500 kr. for hele perioden.