Tangenter

Klaver

Klaveret er et alsidigt instrument, som bruges i mange musikalske sammenhænge – alene, eller sammen med andre. Undervisningen tilrettelægges bredt, så du får kendskab til forskellige stilarter. Du lærer grundlæggende klaverteknik, nodelæsning i G og F nøgle, gehør og becifringsspil. Du får klaverundervisning en gang om ugen og i løbet af sæsonen bliver du tilbudt nogle ekstra aktiviteter f. eks. sammenspil med andre elever. Din lærer aftaler med dig hvilke tilbud, der passer til dig. Klaveret er et alsidigt instrument, som bruges i mange musikalske sammenhænge – alene, eller sammen med andre. Når du har spillet nogle år, kan du specialisere dig i klassisk eller rytmisk musik. Vi kan også tilbyde klaverundervisning for de mindste efter suzukimetoden. Det vil sige efter samme princip, som når børn lærer at tale ved at lytte til deres forældre. Denne undervisning kræver, at en af forældrene deltager i timerne. Suzukiklaver tilbydes kun i Broby. Du skal have et klaver at øve dig på derhjemme. Klaver udlejes ikke af musikskolen. Er du i tvivl om køb/leje af klaver, så kontakt en af musikskolens klaverlærere.

Keyboard

Når du går til keyboard, lærer du at spille efter noder og akkorder, og du får hurtigt musik ud af fingrene og ind i ørerne. Du skal nok få spillet både god og sjov musik. Snak med din lærer, inden du køber dit keyboard. Keyboard udlejes ikke af Musikskolen.

Kirkeorgel

Man kan gå til undervisning i Kirkeorgel efter minium 2 års undervisning på klaver eller keyboard. Undervisningen omfatter klassisk orgelspil, som indlæres gennem særligt udvalgte musikstykker. Kirkeorgel-undervisningen kan efter aftale målrettes til optagelsesprøven på Løgumkloster Kirkemusikskole.