Guitar / Elbas

Guitar

Når du går til guitar i Musikskolen, lærer du: 1. At stemme, justere og vedligeholde dit instrument. 2. At holde "rigtigt". Du lærer den bedste stilling for at kunne bruge instrumentet optimalt. 3. At få viden om instrumentets mange anvendelsesmuligheder: akkompagnement, klassisk teknik, brugsguitar, rytmisk guitar, improvisation/soloøvelser og sammenspil, så snart det er muligt. 4. Spilleteknik. Akkorder – anvendelse af diverse strums, finger- og plekterteknik. Melodispil med div. anslagsformer. Arbejde med grundlæggende øvelser med fingre og håndled. 5. Nodelæsning: Nodelæsning i G-nøgle og tabulatur. 6. Becifringsspil: Brug af spanske greb, barre og powerakkorder. 7. Kendskab til forskellige stilarter. En alsidig præsentation af stilarter, såvel klassiske som rytmiske. 8. Musikteori: Rytmelære, kendskab til taktarter, skalaer, akkordopbygning og transponering. 9. Undervisningsmateriale. Der benyttes et stil- og genremæssigt alsidigt materiale. Små guitarer udlejes af Musikskolen.

Elbas

Elbassen er grundfundament i mange rytmiske stilarter; Jazz, Rock, Disco, Funk, Heavy, Fusion, HipHop m.fl. Undervisning foregår som soloundervisning. Sammenspil tilbydes så hurtigt som muligt. Instrumenter udlejes i begrænset omfang til begyndere. Ved køb af instrument anbefales det at kontakte læreren.